ADRESSE: Holbæk Bibliotek, Nygade 9, 4300 Holbæk
Litterær Open Mic på Bogartscenen – Litteraturfest 2026
Har du en tekst, der fortjener at blive hørt? Eller elsker du bare at lytte til ord, der vækker tanker og følelser? Så kom til Litterær Open Mic på Bogartscenen under litteraturfesten på Holbæk Bibliotek lørdag den 14. marts fra kl. 11.00–14.00 på Bogartscenen, Holbæk Bibliotek
Gratis – men tilmelding er nødvendig for forfattere og forfatterspirer (tilmelding via link).
Her får forfatterspirer, poeter og skribenter mulighed for at dele deres egne tekster med et nysgerrigt publikum.
Hver oplæser får 5 minutter på scenen til at læse et digt, en novelle, et romanuddrag eller noget helt fjerde – det eneste krav er, at du selv har skrevet teksten.
Værter:
Mathilde Sørine Poulsen, medejer af Bogart Bogcafé, Bacall Vinbar & Baglokalet
Kasper Kass, forfatter uddannet fra Forfatterskolen
Ikke klar til selv at læse op? Du er meget velkommen til blot at lytte og nyde ordene.
Vi glæder os til en inspirerende formiddag fyldt med stærke stemmer og levende litteratur.
Ses vi?
OBS: Tiden på scenen skal bruges på at lade teksten tale for sig selv. Det er ikke tilladt at bruge de 5 minutter på at reklamere for en bog eller et projekt. Har du udgivet en bog, må den gerne nævnes kort.
Vidste du at…?
Bogart Bogcafé afholder størstedelen af året litterær open mic hver den første fredag i måneden.
Her er scenen åben for både nye og erfarne skribenter, der læser op af egne tekster i intime og nærværende rammer.
Som publikum kommer du helt tæt på ordene – ofte før de finder vej til en bog.
Kom og lyt. Bliv overrasket. Mærk litteraturen levende.




