Indlæser Begivenheder

Torsdag den 19. december kl. 18:00 kan I opleve en helt særlig aften på Bogart Bogcafé i Holbæk!

Carsten Islington, kendt fra både radio og TV, optræder sammen med sin uundværlige wingman Nikolaj Rysager. Det bliver en aften fyldt med musik og historier fra det autentiske, gamle Vesterbro – og om julen, der altid er en udfordring. Alt går galt på den mest underholdende måde, men med hjertet på rette sted forsøger Carsten at skabe en normal jul alligevel.

Carsten Islington er en vaskeægte storyteller og komiker for voksne. Med en stemme som en lun efterårssweater og et enestående nærvær tager han publikum med på en rejse gennem morsomme, rørende og ærlige historier fra sit eget liv. Hans fortællinger omfatter alt fra den første uskyldige kærlighed til skæve karakterer og hårdtslående kvinder fra Vesterbro – samt oplevelser som borebisse i Sahara, trucker i Australien og dørmand på byens skumleste barer.

Hans historier er rå, ægte og fulde af humor, selvironi og livsmod. Carsten tryllebinder sit publikum med sjove, underfundige historier med både start, midte og slutning – altid leveret med et glimt i øjet og en dyb kærlighed til livet.

Alle billetter udløser en julegave i form af en signeret plakat af Carsten Islington.

Pladserne er begrænsede, så skynd jer at tilmelde jer og vær med til en aften fyldt med grin, varme og historier, der går lige i hjertet.

Entré: 100 kr. (+4,94kr i billetgebyr)

Go to Top